Alle kan investere

investere

Når du hører ordet investering, så tænker du muligvis på nogle højtuddannede mænd i jakkesæt, der handler med aktier. Men det er et meget forenklet billede. Investering er meget mere end aktiehandel. Og man behøver hverken være højtuddannet, mand eller iført et jakkesæt for at investere.

Investering er mange ting. Noget er nemt, noget er sværere. Noget er risikofyldt, andet er mere sikkert. Noget kræver en stor startkapital, andet er ret billigt at komme i gang med.

Mange investerer

Det er faktisk meget muligt, at du allerede har investeret uden at tænke over det. Mange mennesker har en pensionsopsparing, der bliver investeret. Det har du måske også. Det er så ikke direkte dig, der har investeret pengene, men det er dine penge, der bliver investeret.

Har du købt hus, har du også investeret. Måske er det en god investering, måske ikke. Det kommer an på, hvad du købte huset for, og hvad du kommer til at sælge det for.

Du kan også have investeret i kunst, møbler eller gamle biler. Hvis du køber noget, fordi du mener, at det senere vil blive mere værd, så er det en investering. Du kan godt samtidig have andre grunde til at købe noget. Du bor jo fx i dit hus.

Mange investeringsmuligheder

Som nævnt er investering mange ting. Der er mange måder at investere på. Aktier, ejendom, kunst, møbler, biler. Der er også de lidt nyere fænomener crowdlending og kryptovaluta.

Investering bliver også mere og mere tilgængeligt for alle. Du kan oprette dig som investor på en række hjemmesider, og så kan du komme i gang med at investere på meget kort tid. Du kan endda komme i gang for ganske få penge. De penge kan så blive til flere penge, som du kan investere igen og så videre.

Flere af hjemmesiderne, der er online investeringsplatforme, tilbyder crowdlending. Det er en ny måde at låne penge på. Nogle virksomheder kan have svært ved at overtale banker til at låne dem penge, og det bliver til en meget høj rente. Nu kan de virksomheder i stedet få et lån, hvor mange forskellige mennesker bidrager. Et crowdlending-lån er finansieret af mange mennesker. Et af de mennesker kan blive dig.

Kom i gang

Vil du gerne i gang med at investere, så sæt dig godt ind i det. Læs om investering, så du har en god fornemmelse af, hvad der har en høj risiko, og hvad du selv hælder mest til. Du behøver ikke at tage en uddannelse. Du kan bare hoppe online og læse om de forskellige former for investering. Hvis du ved lidt om emnet, kan du bedre vælge den investeringsform, der er rigtig for dig.

Du skal også finde nogle penge at investere. Det behøver ikke være en million. Du kan komme i gang for fx 1.000 kr. Så find ud af, hvad du kan undvære. Du skal nemlig tænke på, at du låser de penge, du investerer. I den tid, de er investeret, kan du ikke bruge dem. Der er også en risiko for, at du taber nogle af dine penge. Derfor bør du ikke investere mere, end du har råd til at miste.