Sådan vælger du en god bredbånd-udbyder

Der findes i dag et væld af muligheder når det kommer til højhastigheds-internet, men hvad er lige det bedste valg for dig? I denne korte artikel vil vi give dig nogle hurtige tips til, hvordan du finder og vælger den rette internetudbyder.

Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at begrebet ”bredbånd” dækker over mange typer af internetforbindelser som kabel, satellit, DSL, ADSL og fiberoptiske services. I denne artikel vil vi ikke komme ind på, hvilken teknisk løsning der er bedst, men snarere, hvordan du vælger den rigtige leverandør baseret på forskellige forhold såsom pris, kvalitet, lokalitet og service.

Pris

Når man vælger internetudbyder kan man godt være fristet til blot at vælge den billigste. Denne fremgangsmåde er dog meget farlig, og du vil ofte opleve, at det du betaler for også er det du får – som det jo er med så meget andet. Derfor skal du ikke altid vælge den billigste udbyder, men overveje andre faktorer såvel som dem beskrevet nedenfor. For at få et overblik over de forskellige ISP (Internet Service Provider) priser kan du bruge sammenligning hjemmesider såsom danske billig-bredbånd.nu.

Kvalitet

Det er altid svært at afgøre, hvor godt det internet du får hos de forskellige udbydere er, samt hvor meget bedre den ene pakke er end den anden. Vi vil altid anbefale dig at finde en udbyder, som kan love de hastigheder de skilter med, og som har meget lidt nedetid. Prøv at google den internetudbyder du har i tankerne med ordet ”nedetid” tilføjet til udbyderens navn, og du vil sikkert finde nogle interessante resultater. Et andet sted at finde en indikation på udbyderens kvalitet er ved at slå dem op på Trustpilot. En høj Trustpilot score er ofte en indikation på en høj kundetilfredshed og dermed at udbyderen ikke lover mere end de holder når det kommer til performance på deres produkter.

Lokalitet

Skal du vælge en lokal eller landsdækkende udbyder? Vores råd er at gå lokalt, hvis du kan. Der findes typisk masser af lokale DSL, ADSL og fiber udbydere afhængigt af dit område. Lokale udbydere er ofte mere serviceminded og kender dit område. Du vil ikke føle dig som en ud af en million kunder, og din lokale internetudbyder vil sandsynligvis være i stand til at give en meget hurtigere forbindelse, da de kun behøver at performe godt i dit nærområde.

Service

Service er en nøglefaktor, når du skal vælge en internetudbyder, for hvad er en billig forbindelse værd, hvis den ikke virker og du ikke kan komme igennem til udbyderens telefoniske hotline? Vores råd er derfor at tage et kig på trustpilot igen når du skal vurdere den service udbyderen giver. Er der mange anmeldelser der går på at udbyderen ikke svarer sine e-mails eller ikke kan hjælpe tilstrækkeligt, så er det måske ikke den bredbånds-udbyder du skal vælge.